Leslye Headland Star Wars serie kvindefokuseret Disney Plus / Filmz.dk

“Russian Doll”-skaber Leslye Headland er showrunner på kvindefokuseret Star Wars-serie.

Lucasfilm fortsætter med at udbygge Star Wars-universet på Disney Plus. En fjerde live-action-serie er nu på vej med Leslye Headland som forfatter og showrunner.

Leslye Headland modtog sidste år to Emmy-nomineringer for Netflix-serien “Russian Doll” – nu fortsætter hun karrieren hos Lucasfilm og Disney+, skriver Variety.

Her skal hun udvikle en ny Star Wars-serie med et kvindeligt fokus i modsætning til de tre øvrige serier, der fokuserer på mænd – “The Mandalorian” med Din Djarin, “Rogue One”-serien med Cassian Andor og så den kommende Obi-Wan Kenobi-serie.

Læs også ‘Star Wars-kilder: Sæson 3 på vej af “The Mandalorian”‘.

Dermed fortsætter Lucasfilm med at fokusere på serie-delen af Star Wars-universet, mens der endnu ikke officielt er annonceret en næste film efter afslutningen på ‘Skywalker Saga’.