Tenet Inception 2 Inversion / Filmz.dk

Christopher Nolans næste film er næppe en fortsættelse til “Inception” – det handler i stedet om at bøje og manipulere tid.

Der har tidligere været teorier fremme om, at “Tenet” i virkeligheden af “Inception 2” – læs om det her.

Den nye “Tenet”-trailer understreger dog, at der denne gang ikke er tale om mere ‘Inception’ – rejser i drømme og underbevidstheden – men derimod Inversion. Hvad er så det?

Inversion betyder at vende om eller omdrejning – i “Tenet”-tilfældet at dreje eller vende tiden om. I traileren ser man eksempler på, at begivenheder spiller baglæns, før de sker.

På den måde handler “Tenet” ikke om at rejse i tiden, men om at bøje tiden i jagten på at forhindre 3. verdenskrig. Det er indviklet – klassisk Nolan.

Så hvor det for Christopher Nolan handlede om søvn og drømme i “Insomnia” og “Inception“, så handler det i “Tenet” om tid og inversion – som også var et tema i “Interstellar“.

Læs også ‘Christopher Nolan genstarter “Tenet”-kampagne med ny trailer‘.

“Tenet” får dansk premiere den 16. juli.