Tom Cruise NASA rumfilm instruktør Doug Liman / Filmz.dk

Det bliver Doug Liman, der skal instruere den første film i rummet.

De har arbejdet sammen på film som “Edge of Tomorrow” og “American Made” – nu fortsætter samarbejdet ud i rummet.

Således skal Doug Liman skrive og instruere den hemmelige Tom Cruise-film, der i samarbejde med NASA og Elon Musk skal optage scener ude i rummet.

Tom Cruise spiller selv hovedrollen, ligesom han er tilknyttet som producent, skriver Variety.

Læs også ‘NASA bekræfter samarbejde med Tom Cruise – her skal der optages‘.

Produktionen begynder dog ikke lige med det samme, da Tom Cruise først skal have færdiggjort “Mission: Impossible 7” og “Mission: Impossible 8”.