Tenet Kenneth Branagh skurk / Filmz.dk

Kenneth Branagh ligner en stereotyp russisk skurk i “Tenet”, men Christopher Nolan leger med publikums forventninger.

Flere af de medvirkende skuespillere i Christopher Nolans kommende film “Tenet” har fortalt, hvordan de ikke er helt sikre på, hvad der foregår i “Tenet”.

Samtidig har Christopher Nolan afsløret, at ambitionen er at lege med folks forventninger til spiongenren.

Så selv om Kenneth Branagh med tyk russisk accent i trailers ligner en arketypisk skurk, så er det næppe tilfældet:

[i]”Man forventer måske, at jeg er skurken, men historien følger ikke helt, hvad man måske forventer i takt med, at fortællingen udspiller sig,”[/i] siger Kenneth Branagh til Syfy.

Læs også ‘Biografchef melder ud om Christopher Nolans “Tenet”‘.

“Tenet” får dansk premiere den 16. juli.