Project Power Netflix trailer / Filmz.dk

Joseph Gordon-Levitt og Jamie Foxx har hovedrollerne i Netflix-filmen “Project Power” – første trailer er nu afsløret.

“Project Power” udspiller sig i New Orleans, hvor en mystisk pille åbner for unikke superkræfter – altid forskellige fra person til person. Men der er et men: Du ved ikke, hvad der sker, før du tager pillen.

Nogle udvikler skudsikker hud, usynlighed og superstyrke, mens andre får en dødelig reaktion.

Og da pillen bliver udbredt, stiger kriminaliteten. Derfor går den lokale betjent (Joseph Gordon-Levitt) nu sammen med den unge dealer (Dominique Fishback) og en tidligere soldat med hævnmotiver(Jamie Foxx) for at bekæmpe udbredelsen af power-pillen.

Læs også ‘Jamie Foxx deler billeder: Skal spille Mike Tyson‘.

“Project Power” får premiere den 14. august på Netflix.