Lucasfilm leder efter tvillinger i hovedroller til serien om Obi-Wan Kenobi.
Disney Plus-serien om Obi-Wan Kenobi får som bekendt Ewan McGregor tilbage i hovedrollen, mens også Hayden Christensen meldes på vej til comback i rollen som Anakin Skywalker/Darth Vader.
Serien udspiller sig i tiden efter “Revenge of the Sith”. Men hvor lang tid efter? Et nyt ‘casting call’ tyder på cirka 10 år senere.
Således søger Lucasfilm aktuelt efter tvillinger i hovedroller til Star Wars-serien, erfarer The Illuminerdi.
Der er tale om en dreng og en pige – begge hvide – i alderen 8-11 år. Hvem kan det være?
Et godt bud er naturligvis Luke og Leia Skywalker, som Obi-Wan Kenobi våger over. Er det tilfældet, så udspiller serien sig altså 8-11 år efter “Revenge of the Sith”.
Læs også ‘Stort Star Wars-rygte: Darth Maul får egen serie på Disney Plus‘.
https://www.youtube.com/watch?v=ohsLZxQYBk8
