“No Time to Die”-producenterne ønsker ikke at se Ben Affleck til premieren på “No Time to Die”, fortæller anonyme kilder.
Han er kendt som dobbelt Oscar-vinder, tidligere kæreste til Jennifer Lopez samt forhenværende Batman. Ben Affleck er en superstjerne i Hollywood – og angiveligt ikke velkommen til premieren på James Bond-filmen “No Time to Die”.
Det ville ellers være oplagt, da Affleck aktuelt dater “No Time to Die”-stjernen Ana de Armas, som helt sikkert kommer til at medvirke ved premieren sammen med Daniel Craig og de øvrige “Bond”-stjerner.
MGM og holdet bag “No Time to Die” ønsker dog fokus på filmen – ikke Ben Affleck og forholdet til Ana de Armas, som derfor er blevet bedt om at ankomme uden ledsager:
[i]”Denne filmpremiere har været på vej i lang tid, og franchise-cheferne ønsker, at rampelyset skal være på filmens stjerner,”[/i] siger en kilde med kendskab til emnet til Metro.
Således frygter “No Time to Die”-producenterne, at historien bliver Ben Affleck i stedet for den nye film om James Bond – den risiko ønsker man ikke at løbe.
Læs også ‘Stort James Bond-læk: Kæmpe spoilers om “No Time to Die”‘.
“No Time to Die” er aktuelt premieresat til 12. november.
