ViacomCBS Danmark streaming showtime / Filmz.dk

ViacomCBS åbner ny streaming-tjeneste i Danmark i 2021.

Den næste store streaming-lancering i Danmark bliver Disney Plus, men herefter står den hverken på HBO Max (forventet i 2022) eller Peacock fra Universal.

Derimod annoncerer Paramount-ejerne fra ViacomCBS nu, at man åbner en streaming-tjeneste til næste år i Australien, Latinamerika og i de nordiske lande – heriblandt i Danmark.

Lanceringen vil ske i første kvartal af 2021 med indhold leveret fra den amerikanske tjeneste CBS All Access samt Showtime.

Således vil ViacomCBS-tjenesten eksklusivt give premiere på Showtime-serier som “Halo” og “American Rust”, ligesom det må forventes, at en CBS-serie som “Star Trek: Picard” bliver en del af den nye streaming-tjeneste.

Læs også ‘Overraskende analyse: Biografaftalens vindere er 3 streaming-tjenester‘.

Paramount har på det seneste solgt en række biograf-rettigheder direkte til Netflix, men med den nye tjeneste åbner de nu muligheden for at beholde indholdet internt.