Tre streaming-giganter forhandler om ny “The Fresh Prince of Bel-Air”.
Det var komedieserien, der gav Will Smith det store gennembrud i 1990’erne. I Danmark kendt som “Rap fyr i L.A.”, der stoppede i 1996.
Men sidste år vakte Morgan Cooper fornyet opmærksomhed om serien med YouTube-traileren “Bel-Air”, der forestillede sig “Fresh Prince”-historien fortalt som et alvorligt drama.
“Bel-Air” gik viralt og nåede også selveste Will Smith, der nu har besluttet at medvirke til at skabe en serie over konceptet: “Rap fyr i L.A.” som drama.
Læs også ‘Jude Law skal spille Disney-skurk – 3 andre stjerner takkede nej‘.
Og der er efterspørgsel efter serien: Peacock, Netflix og HBO Max er alle med i kampen om “Bel-Air”, skriver The Hollywood Reporter.
