Alt om DC FanDome / Filmz.dk

DC leverede stort til alle deres fans med DC FanDome.

Weekenden var i den grad DC Comics’ tegn, som ellers i flere år har stået i skyggen af Marvel. Men ikke under DC FanDome – her er alle weekendens højdepunkter.

Det hele begyndte med panelet for den næste store DC-film, “Wonder Woman 1984”. Den største afsløring var den nye hovedtrailer – se den her.

Herefter var der panel for “The Flash”-filmen med Ezra Miller, hvor der var ‘concept art’-afsløring med Batman-comeback til Michael Keaton – læs om det her.

Warner Bros. Games bød også ind med traileren til spillet “Gotham Knights”.

Så overtog “The Suicide Squad” og James Gunn showet med karakter-afsløringer samt en lovende ‘Behind-the-scenes’-video – se den her.

Zack Snyder-fans havde set frem til ‘Snyder Cut’-panelet, der gav de tålmodige fans traileren til den udgave af “Justice League”, som de har drømt om – se traileren her.

Herpå tog Dwayne Johnson scenen med lanceringen af “Black Adam”, der indtræder som en del af “Shazam!”-universet – her er første teaser til “Black Adam”.

Så blev det tid til DC Animation og panelet for “Superman: Man of Tomorrow” med et eksklusivt klip fra filmen.

Shazam 2 titel DC FanDome / Filmz.dk

“Shazam!”-panelet teasede for den kommende fortsættelse, som nu har en officiel titel – læs om det her.

Aquaman 2 James Wan DC FanDome / Filmz.dk

James Wan var også inviteret til at fortælle om “Aquaman 2”, der kommer til at lande en mere seriøs tone end originalen – læs om det her.

Herefter var der igen nyt fra WB Games, der afslørede teaser-traileren til spillet “Suicide Squad: Kill the Justice League”.

Matt Reeves og Robert Pattinson lukkede og slukkede DC FanDome med traileren til “The Batman”.