Netflix annoncerer nu officielt en “Resident Evil”-serie med Andrew Dabb som showrunner.
Det er nu officielt, at “Resident Evil”-franchisen bliver til en serie hos Netflix i otte afsnit.
Serien bliver baseret på Capcom-spillet og vil fortælle en ny historie i forhold til de seks “Resident Evil”-film.
Serie-fortællingen bliver todelt, afslører showrunner Andrew Dabb.
Den første del omhandler teenager-søstrene Jade og Billie Wesker, der er flyttet til New Raccoon City. Snart indser de, at byen dækker over noget – og faderen skjuler mørke hemmeligheder, der kan ødelægge verden.
I den anden halvdel – mere end et årti senere – er kun 15 millioner mennesker tilbage på Jorden. Og mere end seks milliarder monstre, der er mennesker og dyr, som er blevet smittet med T-virus. Her kæmper Jade på 30 år med at overleve i den nye verden, mens fortidens hemmeligheder stadig hjemsøger hende.
Læs også ‘“Resident Evil”-stjerne om reboot: Fans er ikke idioter‘.
“Resident Evil”-filmserien er den mest succesfulde nogensinde baseret på et videospil.
