Mulan Rotten Tomatoes anmelderne / Filmz.dk

De amerikanske anmeldere er begejstrede for Disneys nye live-action-udgave af “Mulan”.

Den skulle have været én af årets største biograffilm med et budget på 200 millioner dollars.

Men coronakrisen har sendt “Mulan” direkte på Disney Plus som ‘Premier Access’ i en række lande.

I dag har “Mulan” premiere på Disney+ i blandt andet USA, hvor anmelderne er begejstrede – der er 81 procent på Rotten Tomatoes.

Dermed er der langt mere ros til “Mulan” end sidste års Disney-remake som “Dumbo”, “Aladdin” og “Løvernes konge”, der alle blev dømt rådne.

Danske Disney-fans må vente tre måneder på at se “Mulan”, der heller ikke i Danmark får premiere i biograferne.

Læs også ‘Disse 13 lande giver biografpremiere på “Mulan”‘.

“Mulan” får dansk premiere på Disney Plus den 4. december.