Nomadland Chloe Zhao Guldløve / Filmz.dk

Chloé Zhao vinder Guldløven i Venedig med “Nomadland”.

Filmfestivalen i Cannes blev som bekendt aflyst i år på grund af coronakrisen.

Derfor er årets mest prestigefulde festivalpris ikke den franske guldpalme, men derimod den italienske guldløve, som de uddeler i Venedig.

Årets vinder af Guldløven er Chloé Zhao for filmen “Nomadland”, der distribueres af det Disney-ejede Searchlight Pictures.

Guldløven er i de senere år gået til titler, der siden blev store Oscar-film som “The Shape of Water”, “Roma” og senest “Joker”.

Derfor er “Nomadland” nu automatisk at regne blandt årets store Oscar-favoritter.

Læs også ‘Marvel ændrer titlen på “The Eternals”‘.

Chloé Zhao brød igennem med “The Rider“, men er nok mest kendt for at stå bag den kommende MCU-film “Eternals”, der er premieresat til februar.