Jodorowsky Dune reagerer trailer / Filmz.dk

Alejandro Jodorowsky er ikke imponeret af Denis Villeneuves trailer til “Dune”.

Denis Villeneuve valgte at hylde Alejandro Jodorowskys ufærdige “Dune” med en Pink Floyd-sang i traileren til den kommende filmatisering af Frank Herbergs sci-fi-univers.

Netop Pink Floyd skulle have været en del af Alejandro Jodorowskys ambitiøse “Dune”-filmatisering i 1970’erne sammen med Mick Jagger og Salvador Dali.

Men Jodorowskys vilde projekt blev aldrig til virkelighed. Nu kommenterer instruktøren den nye “Dune”-trailer:

[i]”Jeg så traileren. Den er meget godt lavet. Man kan se, at det er en industriel biograffilm, at der er mange penge, og at den er meget dyr… Og det er problemet: Der er ingen overraskelser. Formen er identisk med det, der laves overalt. Lyset, skuespiller, alt er forudsigeligt,”[/i] siger Alejandro Jodorowsky ifølge Le Point Pop.

Jodorowsky er bedst kendt for sine syrede 1970’er-værker som “El Topo” og “The Holy Mountain”.

Læs også ‘Trailer-musik er en hyldest til ufærdig “Dune”‘.

“Dune” er aktuelt premieresat til den 17. december.