Filmz kan afsløre, at ‘Premier Access’ på dansk har fået ‘VIP-adgang’.
“Mulan” fik den 4. september PVOD-premiere på Disney Plus i USA og flere andre lande, hvor abonnenter kunne tilkøbe Disney-storfilmen for et ekstra beløb.
I Danmark må Disney Plus-brugerne dog vente til december for at se “Mulan”, hvor den endda bliver gratis for abonnenter.
Men Disney har gjort sig tanker om, hvad ‘Premier Access’ skal hedde på dansk – det viser kildekoden:
[i]”Se den, før den udgives til alle abonnenter på Disney+ den 4. december 2020. Se den så mange gange, du vil, med VIP-adgang og abonnement på Disney+.”[/i]
Dermed er det ikke usandsynligt, at vi også får at se Disney Plus-konceptet med tidligere PVOD-premiere-titler i Danmark.
Senest er der blevet spekuleret i, om Pixar-filmen “Soul” bliver den næste Disney-titel, der dropper biografen til fordel for Disney Plus – sandsynligvis som tilkøb af ‘VIP-adgang’.
Læs også ‘Her er indholdet på Disney Plus i Danmark i oktober 2020‘.
“Mulan” får dansk premiere på Disney Plus den 4. december.

