Dark Crystal aflyst Sæson 2 Netflix / Filmz.dk

“The Dark Crystal: Age of Resistance” er blevet droppet af Netflix efter kun én sæson.

I 2019 gav Netflix premiere på Sæson 1 af “The Dark Crystal: Age of Resistance”.

Serien var en prequel til Jim Hensons spillefilm fra 1982, “The Dark Crystal”.

Og Sæson 1 sluttede med lidt af en cliffhanger, der altså ikke i første omgang bliver forløst:

[i]”Vi kan bekræfte, at der ikke kommer flere sæsoner af ‘The Dark Crystal: Age of Resistance’. Vi ved, at fans er ivrige efter at vide, hvordan dette kapitel af ‘The Dark Crystal’-sagaen ender, og vi vil undersøge måder at fortælle den historie på i fremtiden,”[/i] udtaler Jim Henson Company-chefen Lisa Henson til io9.

Læs også ‘Netflix vil overgå Disney Plus på særligt én type indhold‘.

“The Dark Crystal: Age of Resistance” har netop vundet en Emmy for bedste børneprogram, men det har altså ikke overbevist Netflix om en Sæson 2.