Dune reaktion Danske Biografer / Filmz.dk

“Dune”-flytningen får en skuffet modtagelse fra de danske biografer.

Det var forventet. Efter nyheden om nedlukningen af Cineworld – verdens næststørste biografkæde – var det kun et spørgsmål om tid, før nye udskydelser af kommende premierefilm ville blive annonceret.

I går meddelte Warner Bros. så, at “Dune” flytter fra december 2020 til oktober 2021.

Dermed er der reelt set kun “Wonder Woman 1984” tilbage af store Hollywood-film på premiereplanen i 2020.

Den nyhed får en kølig modtagelse fra Danske Biografer-direktør Lars Werge:

[i]”En film, alle har haft meget store forventninger til, er netop blevet skubbet fra 17/12-2020 og 10 måneder ind i 2021. Biograferne i Danmark får ikke meget hjælp fra de internationale produktioner i denne tid. #dkbio #takforingenting,”[/i] skriver Werge på Twitter.

Lars Werge har da også helt ret i, at Hollywood ikke hjælper de pressede biografer i disse tider.

Titler som “Black Widow”, “No Time to Die” og nu også “Dune” skulle alle sælge mange billetter i biograferne i det sidste kvartal af 2020 – nu er de flygtet til 2021.

Læs også ‘Bekræftet: 663 biografer lukker – 45.000 personer mister jobbet‘.

“Dune” får premiere den 1. oktober i 2021.

https://twitter.com/larswerge/status/1313218753065373696?s=20