Retfærdighedens ryttere Danske Biografer / Filmz.dk

Biograferne i Danmark er lykkelige over Zentropas fremrykning af “Retfærdighedens ryttere”.

Biograferne i Danmark er blevet svigtet flere gange af Hollywood-selskaberne i dette efterår.

“Black Widow”, “No Time to Die”, “Dune” og “Soul” er alle fjernet fra biografernes premierekalender i 2020.

Derfor er direktøren i Danske Biografer særdeles tilfreds med dagens nyhed om fremrykningen af “Retfærdighedens ryttere”-premieren:

[i]”Det er jeg super glad for. Det viser en branche, der løfter i samlet flok,”[/i] siger Lars Werge til Filmz.

Senest har Mads Mikkelsen-filmen “Druk” rundet et dansk billetsalg på over 400.000 biografbilletter, mens “Shorta” også er kommet solidt fra land.

Nu står Mads Mikkelsen så i spidsen for endnu en dansk film i dette efterår i form af “Retfærdighedens ryttere”, som giver optimisme til biograferne:

[i]”Erfaringerne med ‘Druk’ viser, at danske film kan sælge mange biografbilletter, og så har danske film en bredde, hvilket ‘Druk’, ‘Shorta’ og snart ‘Retfærdighedens ryttere’ er et bevis på – de rammer hver deres publikum,”[/i] siger Werge.

Lars Werge udtaler videre, at han håber, at én af de positive ting, der kan komme ud af den forfærdelige situation omkring covid-19, er, at dansk film kommer styrket ud af coronakrisen, da biograferne nu fremhæver de danske film, som fastholder premieredatoerne, mens de udenlandske film flygter til 2021.

Læs også ‘“Retfærdighedens ryttere”-producent: Derfor fremrykker vi premieren‘.

“Retfærdighedens ryttere” får dansk biografpremiere den 19. november.

https://twitter.com/larswerge/status/1315611487810080768?s=20