No Time to Die til salg streaming / Filmz.dk

Netflix, Amazon og Apple er blevet tilbudt James Bond-filmen “No Time to Die” efter endnu en biograf-udskydelse.

MGM har tabt 30-50 millioner dollars på de to udskydelser af “No Time to Die”, og selskabet mangler penge.

Derfor har der været samtaler imellem MGM og Netflix, Amazon og Apple om en streaming-handel til 600 millioner dollars for rettighederne til “No Time to Die” i et år.

Samtidig har MGM overvejet en PVOD-premiere i stil med den, som Disney gav til “Mulan”, men den idé er igen taget af bordet.

Prisen er dog for høj for streaming-selskaberne, der maksimalt vil betale halvdelen, erfarer Deadline.

Historien afvises dog officielt af MGM, der fastholder, at man satser på en biografpremiere:

[i]”Filmen er ikke til salg. Premieren er blevet udskudt til april 2021 for at bevare biografoplevelsen for publikum,”[/i] siger en talsperson fra MGM.

Læs også ‘Bond-selskab arbejder på et salg: Kan sende “No Time to Die” på streaming‘.

“No Time to Die” er aktuelt premieresat til april 2021.