Lashana Lynch bekræfter nu i et nyt interview, at hun spiller Agent 007 i “No Time to Die”.
Flere medier har på baggrund af kilder tæt på “Bond 25”-produktionen afsløret det for mange måneder siden. Nu er det officielt bekræftet: Lashana Lynch overtager titlen som 007.
Filmz talte i foråret med en kilde tæt på “No Time to Die”, der bekræftede, at karakteren Nomi – spillet af Lashana Lynch – overtager agenttitlen 007 fra James Bond, der er gået på pension.
Nu bekræftes den historie i Harpers Bazaar, der har et længere interview med Lashana Lynch.
Lynch fortæller, at hun er blevet mødt med stor modstand efter det slap ud, at hun som sort kvinde overtager 007-titlen efter en hvid mand:
[i]”Jeg er en sort kvinde. Hvis det havde været en anden sort kvinde, der havde fået rollen, ville det have været den samme samtale, hun ville have fået de samme angreb, det samme misbrug. Jeg må bare minde mig selv om, at samtalen sker, og jeg er en del af noget, der bliver meget, meget revolutionerende,”[/i] siger Lashana Lynch.
Læs også ‘Filmz bekræfter: “No Time to Die” byder på ny Agent 007‘.
“No Time to Die” får premiere i 2021.
