Warner Bros. smadrer nu biografvinduet – de amerikanske biografer får ingen eksklusivperiode til “Wonder Woman 1984”.
Normalt ville der gå minimum 90 dage imellem en biografpremiere og streaming. Sådan bliver det ikke med “Wonder Woman 1984” – her vil antal dage være nul.
Warner Bros. fastholder ganske vist planen om at give premiere til “Wonder Woman 1984” den 25. december. Men ikke kun i biografen.
Amerikanerne kan på den 25. december nemlig selv vælge, om de vil se fortsættelsen til “Wonder Woman” i biografen eller som gratis streamingtitel på HBO Max.
Således ville det ikke koste ekstra at se “Wonder Woman 1984” på HBO Max, der koster 15 dollars om måneden.
HBO Max er dog kun gået i luften i USA. Derfor får resten af verden uden for USA en almindelig biografpremiere – men til gengæld tidligere end først planlagt.
Læs også ‘Alt om HBO Max‘.
“Wonder Woman 1984” får dansk biografpremiere den 16. december.

