Giancarlo Esposito vil ikke afvise Darth Vader-forbindelse i “The Mandalorian”.
Han er aktuelt stykkets hovedskurk i rollen som Moff Gideon i “The Mandalorian”.
Flere Star Wars-fans har bemærket, at Giancarlo Espositos skurk bærer en rustning, der til forveksling ligner Darth Vaders.
Og det er bestemt ikke en sammenligning, som “The Mandalorian”-stjernen afviser:
[i]”Jeg elsker den forbindelse! Det er ethvert voksent mandebarns drøm, der går i opfyldelse ved at blive sammenlignet med Darth Vader. Men jeg bærer ikke en hjelm. Jeg aner ikke, hvad historien har i vente i forhold til Moff Gideons forhold til Darth Vader. Men jeg har bestemt tænkt på det,”[/i] siger Giancarlo Esposito til EW.
Samtidig teaser Giancarlo Esposito, at Moff Gideons rolle kun vil vokse videre i Sæson 3, der formentlig får premiere i 2021.
Læs også ‘Star Wars-fans med krav: Fyr Gina Carano‘.
Næste afsnit af “The Mandalorian” får premiere på Disney Plus den 27. november.
