Lucasfilm søger efter skuespillere til fire centrale roller til serie med fokus på Obi-Wan Kenobi.
Ewan McGregor spiller den mandlige hovedrolle i den kommende Star Wars-serie om Obi-Wan Kenobi.
Nu afslører The Illuminerdi, at McGregor ikke bliver den eneste hovedrolle i Star Wars-serien, der udspiller sig efter begivenhederne i “Revenge of the Sith”.
En karakter ved navn Riley bliver nemlig den kvindelige hovedrolle i serien. Hun er 20-25 år og skal spilles af en farvet skuespiller.
Favoritterne til rollen er Thuso Mbedu, Anula Navlekar og Naomi Scott, hvor sidstnævnte er det mest kendte navn med roller bag sig fra “Aladdin”, “Power Rangers” og “Charlie’s Angels”.
Derudover søger Lucasfilm efter tre biroller.
Tia – en farvet kvindelig karakter i 30’erne.
Harold – en sjov mand omkring de 30 år.
Bella – en latinokvinde i 40’erne.
Det er “The Mandalorian”-instruktør Deborah Chow, der står serien.
Læs også ‘Star Wars-casting: Anakin Skywalker gør comeback på Disney Plus‘.
Obi-Wan Kenobi-serien forventes at få premiere på Disney Plus i 2022.
