Alle næste års biograftitler fra Warner Bros. får amerikansk simultanpremiere – både i biograf og på HBO Max.
Streamingkrigen bliver nu for alvor optrappet. WarnerMedias HBO Max halter efter Netflix og Disney Plus – nu kommer modsvaret.
For alle de 17 titler, som Warner Bros. har planlagt til en biografpremiere i 2021, vil simultant få premiere direkte på HBO Max gratis for streamingtjenestens abonnenter i USA.
Og der er ikke tale om små titler, men derimod storfilm som “The Matrix 4”, “Dune”, “The Suicide Squad”, “Godzilla vs. Kong”, “Mortal Kombat”, “The Conjuring: The Devil Made Me Do It”, “Space Jam: A New Legacy”, “The Little Things”, “Judas and the Black Messiah”, “Tom & Jerry”, “Those Who Wish Me Dead”, “In the Heights”, “Reminiscence”, “Malignant”, “The Many Saints of Newark”, “King Richard” og “Cry Macho”.
Dermed bliver “Wonder Woman 1984” ikke en enlig svale, når DC-titlen den 25. december får nordamerikansk simultanpremiere i biograferne og direkte på HBO Max.
Til fælles for 2021-filmene og “Wonder Woman 1984” er dog, at efter 31 dage på HBO Max så forsvinder titlerne igen fra tjenesten, hvorefter biograferne kan vise dem eksklusivt frem mod en PVOD-premiere.
Læs også ‘“Wonder Woman 1984” forsvinder igen fra HBO Max – her er aftalen‘.
WarnerMedia meddeler, at årsagen til beslutningen om simultanpremiere skyldes, at man ikke tror på, at de amerikanske biografer vil komme op i fulde omdrejninger igen i løbet af 2021.
