Iron Man serier Ironheart Armor Wars / Filmz.dk

War Machine får sin egen MCU-serie – det samme gælder Riri Williams i “Ironheart”.

Der kommer ikke bare én, men hele to nye MCU-udspil med afsæt i “Iron Man”-franchisen.

Således gør Don Cheadle comeback som James Rhodes – bedre kendt som War Machine – i MCU-serien “Armor Wars”, hvor Tony Starks teknologi falder i de forkerte hænder.

Den anden serie er “Ironheart”, der er baseret på Marvel Comics-tegneserierne om Riri Williams.

Riri Williams er en teenagepige, men også en genial opfinder, der nu går i fodsporene på Tony Stark i “Ironheart”, hvor hovedrollen spilles af “If Beale Street Could Talk”-skuespilleren Dominique Thorne.

Læs også ‘Robert Downey Jr. vil have Ironheart med i MCU‘.

“Armor Wars” og “Ironheart” får premiere på Disney Plus.