WandaVision MCU produktion reshoots / Filmz.dk

Folkene bag hits som “Let It Go” og “Into the Unknown” står bag en række kendingsmelodier til “WandaVision”.

En god, gammeldags sit-com har en fængende kendingsmelodi.

Disney Plus’ kommende Marvel-serie “WandaVision” er inspireret af stilen fra forskellige ikoniske amerikanske sit-coms, såsom “The Brady Bunch”, “I Love Lucy” og “Family Ties” – derfor skal serien selvfølgelig også udstyres med en ørehængende kendingsmelodi.

Læs også: Stort Hollywood-medie: “WandaVision” kan være nøglen til “Spider-Man 3”

Disney har derfor allieret sig med sangskriverne Robert Lopez og Kristen Anderson-Lopez, der tidligere har står bag Oscar-vindende sange fra “Frost” og “Coco”.

Parret har ikke bare lavet én kendingsmelodi til Marvel-serien. De har lavet en til hvert afsnit.

Hør en bid fra en af kendingsmelodierne i traileren nedenfor.

“WandaVision” får premiere den 15. januar på Disney Plus.