Seth McFarlane har tilbudt Liam Neeson hovedrollen i et remake af den klassiske Leslie Nielsen-komedie.
Høj pistolføring hører åbenbart til blandt Liam Neesons very particular set of skills. I hvert fald hvis man spørger “Family Guy”-skaber Seth McFarlane.
Læs også: Liam Neeson: Ville være klar til “Obi-Wan Kenobi”-serie
McFarlane har nemlig tilbudt “Taken”-stjernen hovedrollen i en genindspilning af den klassiske komedie “The Naked Gun” – eller “Høj pistolføring”, som den i bedste 80’er-stil blev omdøbt til på dansk.
Det fortæller Neeson i et interview med People:
“Jeg er blevet kontaktet af Seth McFarlane og Paramount Studios om måske at genoplive ‘Naked Gun’-filmene,” fortæller Neeson og fortsætter:
“Det vil enten gøre en ende på min karriere eller tage den i en helt ny retning. Jeg ved det ærligt talt ikke.”
Den oprindelige “The Naked Gun” fik premiere i 1988 og havde Leslie Nielsen i hovedrollen.
Neeson har senest kunne opleves i “Honest Theif”, der fik dansk biografpremiere den 3. december.
