batman the animated series / filmz.dk

“Clerks”-instruktør og tegneserienørd Kevin Smith fortæller i sin podcast, at HBO Max overvejer at genoplive den legendariske animerede Batman-serie.

“Batman: The Animated Series” står for mange fans stadig som det bedste Batman, der nogensinde er lavet.

Nu lyder rygterne, at HBO Max overvejer at fortsætte den ikoniske Batman-serie, der oprindeligt løb fra 1992-1995.

Det er instruktør og superhelte-entusiast Kevin Smith, der lufter rygtet i sin podcast Fatman Beyond:

“Jeg er ikke personligt involveret, men jeg har hørt det, og jeg har hørt det fra meget pålidelige folk,” lyder det bl.a. fra Kevin Smith.

Det er altså langt fra officielt og bekræftet, men rygterne florerer angiveligt mellem folk som Kevin Smith, der har kontakter i miljøet.