The falcon and the winter soldier / filmz.dk

Anthony Mackie og Sebastian Stan får det bedste ud af hinanden i traileren til Marvels næste superheltesatsning. Det titulære makkerpar kommer til at stå over for både tilbagevendende skurke og knas i forholdet.

Traileren til “The Falcon and the Winter Soldier” giver et bedre indblik i, hvad der kommer til at ske i serien. Traileren centrerer om de to hovedpersoner Sam Wilson (Mackie) og Bucky Barnes (Stan) i et globalt actioneventyr. Nu ser det også ud til, at de er i konflikt over, hvem der skal have æren af at bære Captain Americas skjold efter handlingerne i “Avengers: Endgame”.

For første gang siden “Captain America: Civil War” ser vi igen Daniels Brühls superskurk Helmut Zemo, som tydeligvis ikke har opgivet sit mål om at skabe en verden uden superhelte.

Læs også: “Marvel-skuespiller afslører: War Machine skal være med i ‘The Falcon and the Winter Soldier'”

Serien der er instrueret af Kari Skogland, er blot den anden i en lang række MCU-serier, der bliver lanceret på Disney+.

Udover traileren er der også kommet en ny plakat til serien.

“The Falcon and the Winter Soldier” får premiere på Disney+ den 19. marts.