Gabriel Luna har fået en af sit livs hidtil største roller, efter han er blevet castet som Tommy i HBO’s “The Last of Us”.
Luna slutter sig til Pedro Pascal, der spiller den hærgede Joel Miller, og Bella Ramsey, der spiller den unge Ellie.
Serien er baseret på et af historiens mest hjerteskærende og medrivende Playstation-spil, Naughty Dogs “The Last of Us”.
Her følger man Joel, der har fået til opgave at smugle Ellie igennem et zombiehærget USA. Her begynder man efterhånden at stille spørgsmålstegn til, om zombierne i virkeligheden er de mest ondsindede skabninger derude.
Luna skal spille Joels lillebror, Tommy, der bliver beskrevet som “en tidligere soldat, der ikke har mistet sin sans for idealisme og håbet om en bedre verden”. Denne beskrivelse adskiller sig fra karakteren i spillet, der på trods af at være god med en riffel, blot var tømrer før udbruddet.
Den Texas-fødte skuespiller er mest kendt for sine roller som Robbie Reyes aka Ghost Rider i “Agents of S.H.I.E.L.D.” og REV-9 i “Terminator: Dark Fate”
Læs også: “Marvel har planer med Ghost Rider i MCU”
Serien er skrevet af Playstation-spillets instruktør, Neil Druckman, sammen med “Chernobyl”-forfatter Craig Mazin. Hvis nogen skulle kunne skabe en forfærdende men smuk fortælling som den i “The Last of Us”, må det da være de to.
