Mads mikkelsen chaos walking / filmz.dk

Mads Mikkelsen har store ord at sige om manuskriptet til den kommende “Indiana Jones 5”.

Det er efterhånden på sin plads at kunne kalde Mads Mikkelsen den største danske Hollywoodskuespiller. Han har medvirket i tre af de største franchises i historien, “James Bond”-franchisen, “Star Wars” og MCU.

Nu får han snart den helt store Hollywood-bingo, efter han overtog Johnny Depps rolle som “Fantastic Beasts”-franchisen store skurk, Grindelwald, og senest har han fået en førende rolle i den kommende “Indiana Jones 5”.

I et interview med Collider sagde Mikkelsen om filmen: “Jeg er meget, meget spændt på det… Jeg genså “Raiders of the Lost Ark” forleden, den er så godt lavet og så charmerende, og det er sådan storartet fortællekunst. Så ja, det er en stor ære at være en del af en franchise, jeg voksede op med… Jeg er i en heldigposition, hvor de lod mig læse manuskriptet før. Og ja, det var alt, jeg ønskede, det skulle være, så det var bare strålende.”

Læs også: “‘Indiana Jones 5’: Phoebe Waller-Bridge skal spille overfor Harrison Ford”

På “Indiana Jones 5” har der været et skift i styrelsen, hvor “Logan”-instruktør James Mangold har overtaget instruktørrollen fra den originale “Indiana Jones”-instruktør Steven Spielberg, der i stedet agerer producer på filmen.

Det bliver spændende at se, hvordan Mangold tackler rollen som instruktør af den højt elskede franchise. Hvis Mikkelsens ord er noget at gå ud fra, kan vi dog håbe på, at den kommende film kan nærme sig “Raiders” eller om ikke andet bare overgå den skuffende “Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull”.

“Indiana Jones 5” står til at få premiere den 29. juli næste år.