Tredje sæson af Prime Video-serien “The Boys” har endelig givet os de første billeder af Jensen Ackles’ Captain America-pendant Soldier Boy.

Én af de mest spændende elementer ved den kommende “The Boys” Sæson 3 har været, hvordan showrunner Eric Kripke ville tackle Soldier Boy. Nu har vi endelig fået det første kig på Jensen Ackles’ superhelt, og han ser bestemt ikke ud til at skuffe.

https://www.instagram.com/p/CP09m8Bgqy-/

Captain America-inspirationen til Ackles’ kostume er umiskendelig, og den bygger bare hypen omkring hans karakter endnu højere op. Kan vi snart få en premieredato på Sæson 3, tak?

Sidste år kom det frem, at “The Boys” sæson 3 højst sandsynligt ville introducere deres Avengers-parodi, Payback. Tegneseriernes hold består af Soldier Boy, Tek-Knight (Iron-Man), Crimson Countess (Scarlett Witch), Swatto (Ant-Man), Mind Droid (Vision), Eagle the Archer (Hawkeye) og Stormfront (Thor).

Læs også: “‘The Boys’-manuskript antyder: Vil tage pis på Avengers i Sæson 3”

De to sidstnævnte er vi allerede blevet introduceret til i Sæson 2 af den populære superhelteserie. Dog er det svært at se, hvordan især Stormfront skulle kunne passe ind i superhelteholdet efter afslutningen på sidste sæson.

Indtil vi ved mere om Sæson 3, kan man se de to første sæsoner af den fantastiske serie på Prime Video.