Don't breathe 2 trailer / filmz.dk

Advarsel! Spoilers for “Don’t Breathe” forude.

Stephen Lang er tilbage som den blinde mand Norman Nordstrom i den første intense trailer til “Don’t Breathe 2”.

Opfølgeren til instruktør Fede Alvarez’ spændingsfilm fra 2016 har modsat sidste gang Langs karakter i hovedrollen — på godt og ondt.

På den ene side er vi med udgangspunkt i traileren garanteret en masse fede og opfindsomme scener, der drager fordel af hovedpersonens Daredevil-agtige sanser.

På den anden side er det svært at se, hvordan man helt kan være på hans side efter hans handlinger i 1’eren. Altså, der hvor han havde indespærret en kvinde i sin kælder og ufrivilligt gjort hende gravid med sit barn.

Når det så er sagt, ser 2’eren oprigtigt intens og interessant ud, og Langs karakter har tydeligvis nogle skeletter i skabet, som på den ene eller anden facon kommer ud for at give ham og pigen, han passer på, problemer.

Alvarez har i den her omgang overladt instruktørtøjlerne til instruktørdebutanten og “Evil Dead” (2013)-forfatteren Rodo Sayagues. Alvarez har dog ikke forladt skuden, da han stadigvæk har stået for at skrive filmen i samarbejde med Sayagues.

Læs også: “Nye detaljer om “The Texas Chainsaw Massacre” (2021): Leatherface er tilbage som gammel mand”

“Don’t Breathe 2” afventer dansk premieredato.