jason momoa aquaman 2 / filmz.dk

Jason Momoas konge af Atlantis, Arthur Curry, har fået et stealth suit på de nye billeder af den maritime superhelt.

Det bliver ikke kun i hans klassiske grøngyldne superheltedragt, vi får lov at se Aquaman, når “Aquaman and the Lost Kingdom” skyller ind over skærmene den 15. december næste år.’

Læs også: “Pilou Asbæk slutter sig til ‘Aquaman 2′”

Hans nye dragt, the stealth suit, er en sortblå dragt, der skal få karakteren til at blende ind med havet. James Wan forklarer over Instagram, at den nye dragt er lavet af atlantisk teknologi baseret på en blækspruttes evne til at kunne camouflere sig.

Se billederne her.

Dragten er inspireret af den blå dragt, der blev introduceret af Neal Pozner i 1986. Præcis hvornår Curry får brug for dragten, er svært at sige, men man må forestille sig, at han på sit kommende eventyr, bliver nødt til at tage en mere snigende tilgang, end han er vant til i sit noget mere visuelt prangende grøngyldne kostume.