En ny konge melder sin ankomst i en ny plakat til “Godzilla x Kong: The New Empire”.

To år efter “Godzilla vs. Kong” forenede de to titulære monsterikoner i kampen mod den altødelæggende Mechagodzilla, er der langt om længe ved at være kaiju-kamp tilbage på biografmenuen. “The New Empire” er lige om hjørnet, og i den forbindelse har Warner Bros. på filmens officielle Instagram-side offentliggjort tre nye karakterplakater.

De to viser de letgenkendelige hovedpersoner i deres eget håndaftryk, mens den tredje afslører, hvem der sandsynligvis bliver målet for Godzilla og Kongs aggressioner. I et blodrødt håndaftryk finder vi endnu en kæmpeabe ledsaget af teksten “Bow to your new king”. I opslagets beskrivelse ser man #SkarKing, hvilket altså meget vel kunne være navnet på denne mystiske nye karakter.

kong / filmz.dk

 

godzilla / filmz.dk

CDN media

I den kommende film, der endnu engang instrueres af Adam Wingard, må Godzilla og Kong endnu engang slå sig sammen for at besejre en ny enorm trussel, som skjult inde i vores verden truer både deres og vores eksistens. Filmen dykker længere ned i historien bag Titanerne og den mytiske kamp, der var med til at skabe disse kæmper.

Læs også: “‘Monarch: Legacy of Monsters’-trailer: Ny Godzilla-serie giver os masser af monstre og mysterier”

Terry Rossio, Simon Barrett og Jeremy Slater har slået sig sammen om at skrive filmen, og har altså overtaget skribentarbejdet fra “Godzilla vs. Kong”-forfattere Eric Pearson og Max Borenstein.

“Godzilla x King: The New Empire” får premiere den 11. april.