Den længe ventede efterfølger deler vandene, som et kontroversielt modeshow.
Rygterne om magasin-verdenens død er stærkt overdrevne, hvis man spørger de biografer, der netop har budt velkommen tilbage til historiens mest frygtede moderedaktør.
Efter næsten tyve års ventetid er Meryl Streep og Anne Hathaway igen trukket i de dyre gevandter i The Devil Wears Prada 2, men modtagelsen hos de danske smagsdommere spænder fra ren forelskelse til iskold foragt.
Hvor forgængeren fra 2006 var en knivskarp fortælling om ambitioner, handler opfølgeren i højere grad om kampen mod digitaliseringen og tech-milliardærer, der truer med at opsluge Runway-universet.
Castet er intakt, men spørgsmålet er, om de nye klæder overhovedet passer til en moderne virkelighed.
Andy Sachs er i den nye film krøbet ud af sin trygge rolle som modeassistent og har gjort karriere som benhård graverjournalist.
Lykken er dog kort, da den digitale omstilling sender hende direkte ud i kulden og tilbage i armene på sin gamle plageånd, Miranda Priestly.
Filmmagasinet Ekko ser masser af visuel nydelse i projektet, men savner den skarpe pen fra etteren. De forklarer det med, at fokus er flyttet fra selve moden til mere tørre emner som ledelseskonsulenter.
”Som helhed er The Devil Wears Prada 2 ikke nær så skarpt afbalanceret og velfortalt som etteren,” skriver de.
Ifølge deres anmelder bliver historiens kerne undertiden kvalt i jagten på at vise luksus frem, selvom budskabet ellers bliver slået fast med syvtommersøm tidligt i filmen.
”Dens behov for at overøse os med billeder af det søde liv overskygger dens kerne, som kommer bedst til udtryk, da Andy i åbningssekvensen udbryder: ‘Journalism still fucking matters!’”
Blazere der krøller og giftig femininitet
Information har rettet blikket mod filmens visuelle side, og her falder dommen ret hårdt. De mener, at filmen slet ikke rammer den æstetiske elegance, som gjorde den første film til et stilikon. Faktisk ser tøjet i deres øjne direkte tarveligt ud denne gang.
”Tøjets farver er blege, blazerne sidder dårligt og krøller omkring sømmene, og materialerne ser billige ud,” lyder vurderingen fra dem.
Helt modsat ser det ud hos Politiken, der er oppe at ringe over filmens evne til at analysere vores moderne samfund under den glittede overflade. Her bliver der grinet af Miranda Priestlys manglende evne til at tilpasse sig moderne regler for god tone, når hun stadig sviner folk til for deres vægt.
”Den er fyldt med elegante stik til giftig femininitet, kvindelige topchefambitioner, kulturelle værdiforskydninger og generationsskred.”.
Anmelderen hæfter sig ved de små, ondskabsfulde detaljer i dialogen, der viser, at karakteren Miranda stadig er sig selv lig.
”Miranda ved for eksempel godt, at hun ikke længere må kalde en kvinde, der bruger størrelse 38, for ‘fed’, men gør det alligevel,” fortsætter Politiken.
Ekstra Bladet har dog slet ikke haft en fest i biografen og lander på den laveste karakter blandt de store medier. De kritiserer filmen for at være en fantasiløs kopi af den første film, hvor de sjove indslag føles trætte og genbrugte. Ifølge dem drukner filmen i sine egne referencer til fortiden, i stedet for at skabe noget nyt og originalt.
”I det hele taget er filmen et reference-helvede, som kammer over i én lang ‘trip down memory lane’. Det kan altså gøres mere elegant – gem dog referencerne som påskeæg, man skal lede efter!”
Deres råd til alle med to timer i overskud er ret kontant: Bliv hjemme og se den første film igen i stedet for at bruge tid på efterfølgeren.
Vi på Filmz har også anmeldt The Devil Wears Prada 2, som du kan læse her.
