The Moviebox er klar med et 1 minuts langt tv-spot til Warner Bros. Pictures’ kommende “Lady in the Water”, M. Night Shyamalans seneste filmprojekt.

“Lady in the Water” er en godnathistorie, som Shyamalan fandt på til sine børn. Den handler om en vicevært, der redder en mystisk ung kvinde fra en overhængende fare, hvorefter han opdager at hun i virkeligheden er en vandnymfe, en karakter fra en godnathistorie, der forsøger at foretage den farlige rejse fra vores verden tilbage sin egen.

På rollelisten finder man bl.a. Paul Giamatti og Bryce Dallas Howard. Eventyrfilmen om damen i vandet får premiere i USA 21. juli.