På den officielle hjemmeside for “Star Wars” kan man nu se tre nye tv-spots fra den forestående sidste film i stjernekrigssagaen, “Episode III – Sith-fyrsternes hævn”.
De tre klip, som vises i QuickTime, hedder “Jedi Action I”, “Jedi Action II” og “Unite”, hvori det er muligt at se nye klip fra den kommende film.
På tysk tv har der desuden været vist nye klip fra “Episode III” med bl.a. General Grievous. Disse kan downloades på fansiden [url=http://boards.theforce.net/Revenge_of_the_Sith_(Spoilers_Allowed)/b10331/19263555/?504]TheForce.net[/url].
“Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn”, som følger Anakins endelige fald til Den Mørke Side, får verdenspremiere 19. maj.
