Moviefone kan præsentere en lille håndfuld flotte wallpapers til den ventede filmudgave af Frank Millers tegneserie-epos “300”.
Filmen handler om slaget ved Thermopylae i år 480 f.Kr., hvor den spartanske konge, med kun 300 tapre krigere, holdt den 150.000 mand store persiske hær i skak ved et snævert pas.
Filmen har Gerard Butler i hovedrollen, og bag kameraet finder man Zach Snyder, der tidligere har begået filmen “Dawn of the Dead” og som også skal stå for filmatiseringen af “Rainbow Six”.
Den spartanske kamp udkæmpes på det store lærred til foråret 2007.
