Ridley Scott er langt fra pensionen. Han vil gerne lave en “Gladiator 2”, et utal af “Alien”-film efter [url=/film/alien-covenant]”Covenant”[/url] og nu også en 2. verdenskrigsfilm om ‘Slaget om England’.

[i]Se også: [url=/ridley-scott-har-ideen-klar-til-gladiator-2]Ridley Scott har idéen klar til “Gladiator 2″[/url][/i]

‘Slaget om England’ eller ‘Battle of Britain’ var et historisk slag i 1940, der primært foregik i luften mellem Hitlers Luftwaffe og Storbritanniens Royal Air Force.

Det var et af de første nederlag for Tyskland i krigen og derfor et historisk vendepunkt for de allierede. Derfor er det også lidt af et drømmeprojekt for briten Scott, skriver [url=http://deadline.com/2017/04/ridley-scott-battle-of-britain-movie-matthew-orton-writer-1202059136/]Deadline[/url].

Krigsfilmen er stadig i et tidligt stadie hos Fox, da man endnu ikke har skrevet den endnu. Men nyheden siger i hvert fald noget om, hvor produktiv Ridley Scott er.

Foruden de mange instruktør-jobs står han også angivet som producer på mere end 15 kommende projekter.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]