[url=/film/nattens-daemoner]”Nattens dæmoner”[/url] var den første, men [url=/film/annabelle]”Annabelle”[/url] foregik før. Efter “Annabelle”, men stadig før “Nattens dæmoner”, kommer nu “Annabelle 2: Skabelsen”. Sammen med den danske titel har vi nu fået den første trailer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/annabelle/biograf]Anmeldelsen af “Annabelle”[/url][/i]

Traileren viser, hvordan et forældrepar mister deres datter. De giver derefter hendes ånd lov til at bo inde i en dukke, så hun kan være sammen med dem for evigt. Altså er der tale om Annabelles [i]origin-story[/i] – og det ser ikke specielt hyggeligt ud!

“Nattens dæmoner”, måske bedre kendt som “The Conjuring”, var den første film i en række gysere inden for samme univers. Så kom “Annabelle”, som var en prequel og et spinoff, med dukken fra “Nattens dæmoner”.

Sidste år kom så “[url=/film/nattens-daemoner-2]Nattens dæmoner 2[/url]” og i år altså den fjerde film i “Conjuring”-universet, der både er en efterfølger til “Annabelle”, men stadig en prequel til “Nattens dæmoner”. Alle med aftryk fra gyser-eksperten James Wan.

“Annabelle 2: Skabelsen” får premiere d. 10. august.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]