De første to “Wolverine”-film var PG-13, som i Danmark oversættes til 11 års censur. Men sådan bliver det som bekendt ikke med den tredje film, “[url=/film/logan]Logan[/url]”, der får en 15 års-grænse med sin R-rating. Og det er Hugh Jackmans skyld.

[i]Læs også: [url=/red-band-trailer-wolverine-er-r-rated-voldelig-i-logan]Red Band-trailer: Wolverine er R-rated voldelig i “Logan”[/url][/i]

Det er [url=http://heroichollywood.com/hugh-jackman-took-a-paycut-to-get-logan-r-rating/]Heroic Hollywood[/url], der skriver, at Fox-Marvel egentlig var mest indstillet på en censur på linje med de andre “X-Men”-film samt “[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]” og “[url=/film/wolverine-the]The Wolverine[/url]”.

Men Hugh Jackman satte adamantium-kloen i bordet og insisterede på en R-rating præcis som “[url=/film/deadpool]Deadpool[/url]”. Og det fik han så.

Det var dog ikke uden personlige omkostninger for titelrolle-skuespilleren, da det vurderes, at en R-rating vil indtjene mindre end en PG-13, som potentielt kan opleves af flere.

Derfor gik Wolverine-skuespilleren med til at gå ned i løn for at få sin vilje her i den sidste film med netop Hugh Jackman i rollen som Wolverine.

“Logan” får premiere d. 2. marts.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]