Lørdag aften var der verdenspremiere på “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One: A Star Wars Story[/url]” i USA. Felicity Jones og Mads Mikkelsen var der sammen med et udvalg af de amerikanske anmeldere, der er meget begejstrede.
[i]Se også: [url=/rogue-one-redningsmand-faar-5-millioner-dollars-som-tak]”Rogue One” -redningsmand får 5 millioner dollars som tak[/url][/i]
Scott Feinberg fra The Hollywood Reporter er i hvert fald ikke i tvivl om kvaliteterne:
[i]”‘ROGUE ONE’ = fremragende. Folk omkring mig siger, at den er endnu bedre end ‘THE FORCE AWAKENS’. Tillykke til Disney/Lucasfilm/de fantastiske talenter, der er involveret,”[/i] skriver Feinberg på [url=https://twitter.com/ScottFeinberg/status/807815295305846784]Twitter[/url].
Også über-nørden [url=https://twitter.com/ThatKevinSmith/status/807832337719230464]Kevin Smith[/url] er helt oppe at ringe over spinoff-filmen:
[i]”Hold da kæft! @RogueOneMovie er utrolig skøn! Jeg lyver ikke: Den er god som #EmpireStrikesBack! Et fremragende kapitel i @starwars-universet!”[/i]
Og angiveligt er “Rogue One” så god, at den kræver et gensyn:
[i]”Noget af det bedste action nogensinde i en ‘Star Wars’-film. Må se den igen straks,”[/i] skriver Steven Weintraub fra [url=https://twitter.com/colliderfrosty/status/807814333082152960?ref_src=twsrc%5Etfw]Collider[/url].
“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 14. december.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
