Vi kommer til at møde Aquaman allerede til næste år i “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]”, imens han må vente med en solofilm til 2018. Og “[url=/film/aquaman]Aquaman[/url]”-filmen lyder til at blive helt sin egne slags DC-film.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-kig-dronningen-af-atlantis-viser-sig-i-justice-league]Første kig: Dronningen af Atlantis viser sig i “Justice League”[/url][/i]
Det er instruktør James Wan, der nu afslører, at inspirationen til “Aquaman” er hentet i 1980’ernes action-adventure-stil:
[i]”Den ånd, som jeg går efter, er en slags klassisk action-adventure… Sat på spidsen er det en opdagelsesrejse i stil med ‘Jagten på den forsvundne skat’ møder ‘Nu går den vilde skattejagt’,”[/i] siger James Wan til [url=http://collider.com/aquaman-james-wan/#images]Collider[/url].
Dermed kunne det tyde på, at “Aquaman” bliver i den lettere og humoristisk ende af DC-skalaen, hvis man sammenligner med Zack Snyders mere alvorlige DCEU-film som “Man of Steel” og “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]”.
“Aquaman” får premiere d. 27. juli i 2018.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
