“Indiana Jones”-franchisen har altid været lig med makkerparret Steven Spielberg og George Lucas. Lucas havde idéen til historien, som Spielberg så instruerede. Men sådan bliver det næppe med den femte film i rækken om Indy.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/disney-chef-der-kommer-endnu-mere-indiana-jones]Disney-chef: Der kommer endnu mere “Indiana Jones”[/url][/i]
Det er manuskriptforfatter på “[url=/film/indiana-jones-og-krystalkraniets-kongerige]Indiana Jones og krystalkraniets kongerige[/url]”, David Koepp, der også skriver denne femte film, som nu afslører, at George Lucas ikke er med mere:
[i]”Det er han ikke, så vidt jeg ved. Jeg har ikke haft nogen kontakt med ham,”[/i] siger Koepp til [url=http://collider.com/indiana-jones-5-george-lucas-david-koepp/]Collider[/url].
Og det er måske ikke så overraskende. Det er jo som bekendt Disney, der har købt Lucasfilm, og de havde ingen interesse i at lytte til Lucas i forbindelse med “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]Star Wars: The Force Awakens[/url]”.
Den trend ser altså ud til at fortsætte med “Indiana Jones 5” også, hvor Spielberg nu må lære at flyve solo.
“Indiana Jones 5” får premiere i 2019.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
