Han blev kendt som ham, der altid fik hovedrollen til at skinne lidt ekstra. Men birolle-skuespilleren George Kennedy skinnede nu også selv, som da han i 1968 vandt en Oscar i birollen i “Cool Hand Luke”. Nu er Kennedy død, 91 år gammel.

[i]Se også: [url=/oscar-mad-max-blev-den-store-vinder-spotlight-er-aarets-bedste-film]Oscar: “Mad Max” blev den store vinder – “Spotlight” er årets bedste film[/url][/i]

Men George Kennedy spillede ikke kun sammen med Paul Newman i “Cool Hand Luke”. Han spillede sammen med et stort udvalg af Hollywoods største stjerne i en lang, flot karriere.

Cary Grant, James Stewart og Clint Eastwood fik også fornøjelsen af at spille over for den garvede birolle-skuespiller.

Senere i karrieren gik Kennedy i en mere komisk retning, hvor han gjorde den som kaptajn Ed Hockner i “Høj Pistolføring”-filmene, hvor hovedrollen blev udfoldet af Leslie Nielsen.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]