De fleste var overraskede, da en slags sequel til “[url=/film/cloverfield]Cloverfield[/url]” med titlen “10 Cloverfield Lane” for ikke så længe siden blev annonceret. Nu afslører producent J.J. Abrams, at der muligvis er mere på vej.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-trailer-j-j-abrams-overrasker-med-cloverfield-spinoff]Første trailer: J.J. Abrams overrasker med “Cloverfield”-spinoff![/url][/i]

Således virker det til, at der er en større idé, der binder universet sammen, som skal forløses i en tredje film:

[i]”Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at der er noget mere, som, hvis vi er heldige nok til at få lov, vil forbinde historierne,”[/i] siger Abrams til [url=http://www.ew.com/article/2016/02/25/cloverfield-jj-abrams-third-movie]Entertainment Weekly[/url].

“[url=/film/10-cloverfield-lane]10 Cloverfield Lane[/url]” er blodbeslægtet med “Cloverfield” og handler om John Goodman (“The Big Lebowski”), der holder Mary Elizabeth Winstead (“A Good Day to Die hard”) og John Gallagher, Jr. (“Short Term 12”) fanget i en bunker, efter en ‘formodet’ katastofe har ødelagt verden udenfor.

“10 Cloverfield Lane” får premiere d. 10. marts.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]