Optagelserne til “[url=/film/wonder-woman-2017]Wonder Woman[/url]”-film har efterhånden været undervejs i et par måneder, men ny information om castet kommer stadig frem. Det seneste nye er, at danske Connie Nielsen spiller rollen som Hippolyta, Dronningen af Amazonas, og Wonder Womans mor.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-klip-superman-og-batman-ser-hinanden-an-foer-det-store-brag]Første klip: Superman og Batman ser hinanden an før det store brag[/url][/i]

Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/warner-bros-casts-wonder-womans-856255]The Hollywood Reporter[/url], der kan fortælle, at danske Nielsen skal spille mor i den store DC Comics-film. Og Connie Nielsen er bestemt ikke fremmed for store Hollywood-roller med rollen i “[url=/film/gladiator]Gladiator[/url]” som det store højdepunkt.

Hun tilslutter sig et cast med Gal Gadot i titelrollen og Chris Pine som Steve Trevor, mens Robin Wright, Danny Huston og Ewen Bremner medvirker i endnu uspecificerede roller.

“Wonder Woman” instrueres af Patty Jenkins og rammer de danske biografer den 29. juni 2017.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]