Opfølgeren til “[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]” bliver ikke for børn. Således kan instruktør Ridley Scott nu afsløre, at han går efter en R-rating for “Alien: Covenant”, hvilket betyder forbudt for børn under 17 år i USA.

[i]Se også: [url=/alien-covenant-foregaar-10-aar-efter-prometheus]”Alien: Covenant” foregår 10 år efter “Prometheus”[/url][/i]

Den skrappe censur vil Scott skaffe ved at lave en mere skræmmende film end tilfældet var med den originale “[url=/film/alien-den-8-passager]Alien[/url]” fra 1979. Her tænker han særligt tilbage på scenen, hvor en Alien bryder ud igennem brystkassen på John Hurts karakter:

[i]”Jeg følte på en måde, at jeg var gået over stregen, fordi den var så ekstrem. Det vil jeg forsøge at gøre igen, bare meget værre,”[/i] siger Scott til [url=http://www.comingsoon.net/movies/news/647687-alien-covenant-hard-r-rating#/slide/1]Comingsoon[/url].

Der bliver i alt fire “Prometheus”/prequel-film, der leder frem til Scotts originale “[url=/film/alien-den-8-passager]Alien[/url]” fra 1979. Således kommer der to yderligere forhistoriefilm efter “Covenant”, inden forbindelsen til “Alien” er skabt.

“Alien: Covenant” får premiere 30. maj i 2017.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]