Verdens højest betalte skuespiller er i gavehumør for tiden. Som vi skrev her på Filmz forleden, kan man lige nu vinde en tur på den røde løber sammen med Robert Downey Jr. til verdenspremieren på [url=/film/avengers-age-of-ultron]”Avengers: Age of Ultron”[/url].
[i]Se også: [url=/vind-en-tur-paa-den-roede-loeber-sammen-med-robert-downey-jr]Vind en tur på den røde løber sammen med Robert Downey Jr. [/url][/i]
Og nu giver skuespilleren en hjælpende hånd til non-profit velgørenhedsorganisationen Limbitless Solutions, der har specialiseret sig i at udvikle billige 3D-print af proteser til børn.
I en ny video overrækker Robert Downey Jr. – i karakter som multimilliardæren Tony Stark – en 3D-printet udgave af Iron Mans arm til en 7-årig dreng ved navn Alex, der er født med en underudviklet arm.
Skuespilleren takkede Limbitless og bagmanden bag de billige 3D-printede proteser, Albert Manero, for [i]”deres arbejde med at lave kunstige lemmer til familier med børn, så de kan vise, hvor seje de er på legepladsen.”[/i]
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
